Læsehastighed

En elevs læsehastighed er som udgangspunkt ikke nær så vigtig, som elevens læseforståelse. Når det er sagt, så må vi også sige, at læsehastigheden bestemt ikke er ligegyldig. En elev der afkoder hurtigt og effektivt, vil have større overskud til at fokusere på indholdet af det læste.


Læse-hastighed er et mål for det antal ord, du kan nå at læse på fx 1 minut.
Man måler læsehastigheden ved at tage tid med et stopur.
Du kan stoppe, når der er gået et minut og tælle, hvor mange ord, du har nået at læse.
Du kan også læse et stykke tekst og tage tid på, hvor længe det tager.
Så kan du regne ud, hvor mange ord, du har læst på et minut:

Regn læsehastigheden ud:


Antal ord i teksten
 ______________________________      x 60 = Din læsehastighed (ord i minuttet)
 Antal sekunder du bruger på at læse


Målet for enhver form for læsning, uanset læsehastighed, er altid udbyttet af teksten – det vi forstår, efter at teksten er lagt væk. Læsehastighed, som så mange andre færdigheder, handler om træning. Man bliver kun bedre til at læse, ved at læse og være bevidst om at søge svar på spørgsmål i den hensigt at ville forstå. Hvorvidt du interesserer dig for det du læser, påvirker også din læseformåen.